Colombo er, lige som resten af Sri Lanka, en sand godtepose af religiøse helligdomme. Stort set alle de store verdensreligioner er repræsenteret i byen, og det kan være svært at vælge hvilke steder, der er interessante at besøge. Her er mine bud.

Tekst og foto: Anette Lillevang Kristiansen.

Altså man får simpelthen lyst til at tage en ordentlig bid af den! Det var det første, jeg tænkte, da jeg så denne skønne moské. Den ligner jo en kæmpe pose bismarcks-klumper. Store, lækre røde- og hvidstribede hold kæft-bolsjer, som man bare har lyst til at sutte på, til man bliver blå i hovedet.

Jeg havde, inden jeg tog til Sri Lanka, set et billede af Jami-Ul-Alfar-moskeén og var øjeblikkeligt blevet så smaskhamrende forelsket, at jeg bare måtte stride mig gennem den tætte, larmende hob af tuktukerer, hele skyer af udstødningsgas og taxier med hornet i bund.

I en sidegade i bydelen Pettah, holdt vi så foran vidunderet, og jeg kravlede ud af tuktuken med mere eller mindre åben mund og et smil op til begge ører. Det er en af de mest nuttede moskéer, jeg har set, og man kan vitterlig ikke undgå at lægge mærke til den midt i markedsmylderet.

Den er for øjnefaldende til at undgå ens blik. Ja, den er simpelthen sød og kær. Man får lyst til at kramme den og tage en bid af den som en bedre flødeskumskage. Den minder om en Walt Disney tegnefilm, et eventyrslot fra ens barndoms billedbøger.

Et let genkendeligt sømærke

Jami-Ul-Alfar-moskeén er en af Colombus ældste muslimske helligdomme og stod færdig i 1909. Arkitekten bag byggeriet hed Habibu Labbe Saibu Labbe. Han var selvlært arkitekt, men han må havde haft en yderste kreativ, fantasifuld og krøllet hjerne, for han eksperimenterede med at blande islamisk stil med indisk og tilsatte så lige en knivspids gotisk og neoklassisk stil. Det kom der så et indtagende resultat ud af.

Selv dem mest humorforladte sjæl må da overgive sig her – man bliver da ganske enkelt i godt humør af at gå i denne moské i Colombo.

For at sikre sig, at alle i omegnen kunne få øje på deres moské, så blev den opført i rødt og hvidt. Det siges også, at bygningen blev bygget i netop de to farver, fordi skibe, der kom til byen skulle kunne se, hvor de havde fået landkending. Ingen skulle være i tvivl om, at det var Colombo, de var kommet til. Den rødhvide moské har så ganske afgjort været et letgenkendeligt landemærke for søfolk.

Moskéen minder mig lidt om min rejse til Sydspanien for år tilbage – nærmere betegnet byen Cordoba, hvor de også har en smuk rød og hvidstribet helligdom. Det drejer sig om La Mezquita katedralen, der dog ikke er rød- og hvidstribet udenpå, kun indeni. Den har til gengæld de flotteste bolsjestribede buer i hele kirkerummet. Det har altså en særdeles charmerende effekt.

Kvinder kun i forrummet

Man må gerne gå ind og se Jami-Ul-Alfar-moskeén, men som kvinde må man kun komme i forgården og naturligvis kun iført sarong og t-shit, der dækker skuldrene. Jeg listede lidt forsigtigt ind over dørtrinnet, hvor jeg blev mødt af en vældig høflig ung imam, der forklarede mig forskrifterne ved at besøge moskéen.

Man må gerne tage billeder og kigge sig omkring, men som sagt kun i forrummet. Her er til gengæld også i overflod af striber, så man kan sagtens få fine billeder, selvom man ikke må gå helt ind i det store bederum, hvor mændene befinder sig.

Sri Lankas religiøse DNA

Sri Kailawasanathan Swami Devasthanam Kovil er et virkeligt interessant sted at studere et bredt udsnit af de mange millioner hinduguder- og gudinder.

Der er mange flere muslimske moskéer at se i Colombo, men hvis man i stedet har lyst til at bevæge sig over i hinduismen, så er et godt sted at starte Sri Kailawasanathan Swami Devasthanam Kovil-templet. Inden man brækker tungen i et forsøg på at udtale navnet, så er det en rigtig god idé at skrive navnet ned på et stykke papir og give det til ens tuk tuk-chauffør i håb om, at han finder det uden at fare vild i mylderet.

Alle i Colombo burde kende templet, da det er det ældste hindutempel i byen, men ikke desto mindre, så måtte min chauffør spørge om vej adskillige gange, inden vi fandt frem til stedet. Så skriv navnet ned og vær helt sikker på, at han har forstået det.

Det er et smukt tempel, der ligger nede ad en sidegade, og facaden er så speciel, at den øjeblikkeligt fanger ens blik. Den ligner typiske hindutempler, men jeg bliver nu altid fascineret, når jeg ser den enorme detaljerigdom, der er lagt i forsiden af disse templer. Et utal af hindufigurer pryder facaden. Det ligner et helt tegneseriehæfte med de mest forunderlige skabninger.

Det er en helt særlig oplevelse at iagttage hinduerne tilbede deres guder og bringe dem offergaver. Selv er man en smule ”beruset” af røgelsesrøgen og de mange farveindtryk

Templet er dedikeret til hinduguderne Shiva og Ganesha – og fundamentet til templet blev lagt så tidligt som i 1783, så det er et meget gammelt tempel. Shiva er repræsenteret med sin karakteristiske blå hud, og hans søn guden Ganesha er letgenkendelig med sit elefanthoved og sine fire arme.

Man er velkommen til at kigge sig omkring i templet i bare fødder og sarong. En behagelig duft af røgelse indhyller én, så snart man er indenfor, og man kan ikke undgå at komme i stemning.

Det skorter ikke på farverigdom, fantasi og østlig feminin elegance i det sri lankanske hindutempler – der er nok af både hinduguder- og gudinder at studere og blive klogere på.

Det er på alle måder en virkelig interessant oplevelse at se nærmere på de forskellige figurer og offergaver, der er i templet. Den ene mere farvestrålende statue end den anden iagttager én fra altre og søjler, og kvinder i flotte kulørte sarier og med små raslende sølvbjælder om anklerne bærer røgelsespinde og velduftende blomster og parfumeret helligt vand til guderne.

Det er altid et smukt, intenst og farverigt intermezzo at gå rundt i et hindutempel – en oplevelse man bestemt skal unde sig selv, når man er i Sri Lanka. Hinduismen og især buddhismen er en meget vigtig del af Østens DNA. Ja, det er selve sjælen og er blot med til at understrege det eksotiske og fremmedartet.

Sådan kommer du til Colombo

Man kan knapt stirre sig mæt på de smukke og meget graciøse gudegaver – der er da en særegen østlige ynde over sådan et arrangement.

LOT Polish Airlines flyver fra København til Colombo over Warszawa, og turen tager omkring ni timer fra den polske hovedstad. Billetprisen ligger på mellem 4.000 og 5.500 kr. afhængigt af tidspunktet.

Transport i Colombo er sjældent noget problem. Man prajer bare en tuktuk og aftaler prisen på forhånd. Der findes også tuktuk med taxameter, ellers tag en taxi, det er billigt. Man skal dog sikre sig, at chaufføren har helt styr på, hvor man skal køres hen. En god idé er at få personalet på hotellet til at bestille transport, så man er sikker på, at der er enighed om stedet, man skal hen.

Jami-Ul-Alfar-moskeén ligger i bydelen Pettah, der er hjemstedet for blandt andet tamilerne. Det er et livligt kvarter, hvor det ene farverige marked afløser det andet.

Der er hoteller i alle prisklasser i Colombo, helt fra de dyre hotelkæder ude ved kysten og til de mere enkle og billige steder. Et sjovt og meget farverigt sted at bo er i bydelen Pettah, det tamilske kvarter. Her bor man lige midt i alt virvaret, det er ét stort kaotisk marked med rigelige mængder lokalkolorit.

Der er overnatningsmuligheder for enhver smag, behov og pengepung. Foretrækker man lidt mere ro, kan det anbefales at rykke til bydelen Fort. Her er hyggeligt, og man er ikke lige midt i myretuen.

OBS: Anette var inviteret til Sri Lanka af LOT Polish Airlines.

Læs også

Hele Asien samlet på et sted: Penang Island

Portræt af Raffles, Singapores legendariske hotel og bar

Ombord på Sejlskibet Star Clipper- et pust fra en svunden tid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *