Bag Nationalmuseet i Prag gennem en lille park ligger et af de dejligste fire-stjernes hoteller, jeg har boet på i Europa: Hotel Deminka Palace. Og så er det tilmed til at betale, fordi der næsten altid er specialtilbud a la ‘bo tre nætter og spar 20 procent’. Helt ned til 250 kr. pr. nat i dobbeltværelse eller suite kan du slippe med.

Jeg var der med min datter i en lille uge. Vi havde aftalt, at vi skulle give den gas med shopping, cafeer, manicure (til hende) og et hotel i Prag, så efter en søgning valgte jeg Deminka Palace. Heldigvis for det. Vi bestilte en Junior Suite, og tænkte, at det nok var et rummeligt og pænt værelse, men faldt fuldstændig bagover, da vi ankom og fik vist værelset:

Køkken på Deminka Palace
Vores enorme køkken i suiten, som var stor og billig. En god kombi.

To etager med senge på 2. etage, 1. etage havde et kæmpestort køkken/alrum, et lækkert soveværelse med dobbeltseng, et kæmpe badeværelse med badekar og lækre skønhedsprodukter. Med andre ord: Usandsynlig meget plads og utrolig perfekt udgangspunkt for en mor-datter dulleferie.

Supercentralt kvarter

Selv om hotellet er centralt beliggende, ligger det lige netop så tilpas langt fra Karlsbroen, at man kan finde det autentiske byliv i kvarteret. Vi fandt hurtigt ud af, at vi skulle gå modsat centrum for at finde de bedste, lokale restauranter, hvor der kun var tjekkiske gæster, og hvor portionerne er gigantiske og uden turisttilpasninger.

Ud over det ligger hotellet tæt på en metrostation og den aflange plads Wenceslas namesti, der er omkranset af butikker.

Dejlig morgenmad

Vi fandt også ud af, at personalet på Hotel Deminka Palace ikke var specielt engelskkyndige, til gengæld stod de på hovedet for at hjælpe os, når vi havde brug for det. Og morgenmaden… Mmm.

Vi overdrev nok, da vi valgte Junior Suiten, for der er plads til en hel familie. Og jeg kan se, at hotellet har mange fine og nyrestaurerede værelser, som er store og flotte, men som er rigeligt til to personer.

Thumbs up til Hotel Deminka Palace. Og thumbs up til en vidunderlig ferie på det superhyggelige hotel i Prag.

Læs også om det hyggelige hotel Miss Sophie’s, der ligger i Prags nye bydel og mit indlæg om juletiden og julemarkederne i Prag.

Adresse

Deminka Palace 

Škrétova 386/1

120 00 Prag

fb-share-icon0
Tweet 20
fb-share-icon20

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *