Frihedsmuseet er endelig åbnet. Vilde Verden er gået under jorden for at se, om virkeligheden levede op til forventningerne.

Frihedsmuseet har været længe undervejs siden branden i 2013. Det er altså syv år siden, at Danmark har haft et museum om frihedskampen under besættelsen, men denne sommer skete det: Frihedsmuseet slog dørene op for gæster i begyndelsen af juli.

Det nybyggede museum skulle egentlig åbne i marts, men så kom Corona… I dag foregår besøget da også i nogenlunde behørig afstand med begrænsning af besøgende samt håndsprit i alle rum.

Hvad der ikke er begrænsninger på, er virkemidler. Frihedsmuseet er nemlig blevet digitalt. Ved indgangen – eller nedgangen, da hele udstillingen foregår under jorden – får vi udleveret en audioguide.

Den bruger man til at scanne en kode, som er placeret rundt og omkring på museets vægge. Og så får vi fortællinger om den scene – eller det årstal vi befinder os i.

I hælene på flere hovedpersoner

Frihedsmuseet gade
Udstillingen er bygget op, så der både er lys, lyd og gadestemning. Foto: Frihedsmuseet.

Audioguiden giver os også personlige beretninger om besættelsestiden fra seks forskellige danskere, der levede på den tid. Fra frihedskæmperne Musse Hartvig og Jørgen Kieler til jøden Abraham Steinbock og den danske nazist Henning Brøndum.

De seks er et gennemgående tema på udstillingen. Når vi går fra det ene årstal til det andet, Frihedsmuseet er opdelt efter årstal, så vi begynder i 1940 og slutter, ja, i 1945.

Løbende følger vi de seks personers udvikling, tanker og oplevelser gennem besættelsestiden, hvis vores tålmodighed altså rækker til det. Personligt blev jeg af og til lidt træt af audioguiden. Hvis man som jeg har læst et utal af bøder og set en masse dokumentarer om den periode og frihedskampens helte, så er der ikke meget nyt.

En båd fyldt med håb

Frihedsmuseets udstilling
Efterkommer til den danske jøde Abraham Steinbock, der flygtede til Sverige, Aviva Steinbock, på Frihedsmuseet, da det åbnede 3. juli. Foto: Frihedsmuseet.

Til gengæld er udstillingsgenstandene nye. Eller rettere nye, gamle ting. For eksempel kan vi sidde ved telefondamernes bord og lytte til samtaler, vi kan rulle Frit Danmark-blade og se en af de både, der fragtede jøder til Sverige.

Det er Ternen, som blev brugt over Øresund 1943, hvor besættelsesmagten besluttede at alle danske jøder skulle arresteres og sendes i koncentrationslejre. Det er meget gribende at stå foran fiskerbåden og forestille sig, hvordan den lille båd sejlede gennem mørket med jøder, der har været dødsens bange for at blive opdaget – eller kæntre.

Også her er der tænkt forskellige formidlingsformer ind. I fiskekasserne kører der en film med levende ål, som vrider sig mellem hinanden, vi ser også fotos af en familie i en båd, der netop er ankommet til Sverige. Og så kan vi høre den unge jøde Abraham Steinbocks personlige historie om flugten ombord på Ternen.

Naziflag og gennemhullede frakker

Hårene rejser sig på en, når man ser de danske nazisters effekter og plakater. Foto: Nationalmuseets fotoarkiv.

I det hele taget er der lys, lyd, film og effekter, som alt sammen givetvis kan engagere unge og børn, der ikke har den store viden om besættelsestiden. Og det er godt. Hvad jeg selv var mest optaget af, var alle genstandene.

Fra Flammens regnfrakke og den jødiske fangejakke fra Theresienstadt til de danske nazisters gyselige emblemer. Det er kød og blod, tøj og ting som folk vitterligt brugte dengang. Ikke mindst effekter fra frihedskæmperne er bevægende og interessante.

Kreativiteten var stor, når hemmelige budskaber skulle smugles afsted, for eksempel blev udhulede blyanter og en gammel fuglekasse benyttet som hemmelige postkasser. Her er også direkte beviser på frihedskæmpernes arbejde i form af jernbanespor med bomber monteret.

Danmarkskort der viser sabotage og våbenkast

Et vældigt interessant indslag er et stort Danmarkskort, der giver en oversigt over alle de kendte steder, der blev sendt våben ned med faldskærm af englænderne.

Her kan man bruge en skærm til at zoome ind på Danmarkskortet for at se, om ens egen egn enten havde haft sabotage mod værnemagere og tyskere, eller om der blev kastet våben til modstandsmænd- og kvinder.

Det er faktisk supersjovt at zoome ind på velkendte områder og byer, så man kan læse om det, der blev fundet eller ødelagt lige netop det sted.

Alt i alt kan jeg anbefale en tur på Frihedsmuseet, både for unge, gamle og dem midt i mellem. Selv fandt jeg dog audioguiden temmelig langsommelig og irriterende, men jeg er sikker på, at det vil være et glimrende redskab for mange besøgende, der har mere tålmodighed end mig.

Læs eventuelt også dette blogindlæg om Den Mosaiske Kirkegård i København.

Frihedsmuseet udefra
Et genialt træk ved Frihedsmuseet er, at hele udstillingen foregår under jorden. Præcis som mange frihedskæmpere blev tvunget til at gå under jorden. Foto: Frihedsmuseet.

Praktisk information om Frihedsmuseet

Åbningstider

Hele ugen fra kl. 10 til 17.

Fra 1. oktober: Samme åbningstider, men lukket om mandagen.

Priser

Voksne: 95 kroner.

Børn under 18 år har gratis entre.

Voksen sammen med et barn: 85 kroner.

Billetter skal købes på Frihedsmuseets hjemmeside på forhånd. Her kan du vælge dato og tidspunkt.

Adresse

Churchilparken, Esplanaden 13, 1263 København.

fb-share-icon0
Tweet 20
fb-share-icon20

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *