Jerusalems seværdigheder er mange og forskelligartede. Faktisk er der så meget at opleve, at nogle turister rejser hjem med ‘Jerusalem-syndromet’.

Syndromet er en tilstand, hvor den rejsende bliver så grebet af alle de oplevelser og religiøse landemærker, at de bilder sig ind at være en religiøs skikkelse – nogle ligefrem Jesus. Det er en slags stress eller åndelig overanstrengelse.

Det behøver man nu ikke få. Det vigtigste er blot, at du hjemmefra vælger de seværdigheder ud, som du helt sikkert vil se, og så kan du tage resten hen ad vejen. Her er mine bud på, hvad der skal på to do-listen, når man rejser til denne forunderlige, hellige by.

Begynd på toppen: Oliebjerget

Udsigt fra Oliebjerget, et af Jerusalems seværdigheder
Udsigten fra Oliebjerget viser blandt andet den smukke Klippemoske, oliventræer, over 100.000 jødiske gravpladser og i baggrunden: den nye bydel.

I Jerusalem vader man rundt i verdenshistorien og kulturhistorien. Her har Jesus gået med sit kors, der har romerne korsfæstet forbrydere og der lå jødernes hellige tempel. Oliebjerget er en af de vigtige landmærker i det ny testamente. Det var her for foden af bjerget, at Getsemane Have lå – og stadig ligger. Her, at Jesus blev forrådt af Judas og her, at Jesus steg op til himmelen efter sin opstandelse ifølge bibelen.

Når du står på Oliebjerget, har du en fremragende udsigt over Jerusalem, og man kan levende forestille sig, hvordan der har været i begyndelsen af vores tidsregning. Oliebjerget er ikke kun vigtigt for kristne. Der er over 150.000 jødiske grave, for ifølge den jødiske tro vil de, der er begravet på Oliebjerget være de første, der genopstår, når Messias kommer.

Kirken Maria Magdalene og kapellet Dominus Flevit ligger på Oliebjerget, Getsemane Have med den kønne Basilica of the Agony også kaldet Alle Nationers Kirke for foden af det.

Jesus’ tunge vej: Via Dolorosa

En af Jerusalems seværdigheder: Et stop på Via Dolorosa
Dette stop markerer, at det var her, Simon af Kyrene hjalp Jesus med at bære korset.

Jeg kan huske, da jeg hørte om Via Dolorosa – vejen, man mener, at Jesus gik med sit kors, da han skulle korsfæstes. I mit hoved ville den se ud nøjagtigt som på Jesus tid. Da jeg så kom til Jerusalem første gang og ville følge Via Dolorosa blev jeg skuffet. Den bugtede sig jo gennem butiksgader, boligkvarterer og meget andet nutidigt. Godt nok i den gamle bydel, men alligevel…

Det skal ikke lade dig afskrække, for jeg erkendte hurtigt, at det netop er det smukke ved vandreruten ‘Smertens vej’. Det binder nutid og fortid. Smerte med tro og glæde. Ruten har 14 stop, hvoraf de fem ligger i selve Gravkirken. Der er mærker i murene for hvert stop og pile, som viser, hvor du skal gå.

Det allerhelligste: Gravkirken

Dette enorme bygningsværk er opført på det sted, hvor man mener, at Jesus blev korsfæstet og begravet. Dermed er kirken kristendommens allerhelligste sted, som kan dateres helt tilbage til 300-tallet. Det er en lag på lag-kirke, der er nemlig bygget til og renoveret adskillige gange gennem årene.

Helt unikt er de mange stilarter i kirken, som udover forskellige århundreders kirkemode også er et miks af kristendommens mange retninger. Det er den græsk-ortodokse kirke, den armensk-apostolske kirke, den romersk-katolske kirke, kopterne og de syrisk-ortodokse, som sammen har ejerskabet over kirken.

Mea Shearim: Pandelokker og parykker

Hvis du har set den israelske tv-serie ‘Shtisel’, vil du elske at gå en tur i de ultraortodokse jøders kvarter, Mea Shearim. Det kan godt være, at beboerne ikke bryder sig om at høre under Jerusalems seværdigheder, men jeg vil anbefale en tur ned ad de gamle gader.

Her vil du se, at de stadig bruger mure til at opslå nyheder, da de ultraortodokse ikke bryder sig om den moderne verdslighed med internet og tv. Du vil opleve en verden af mænd med pandelokker og sorte hatte, kvinder med uklædelige parykker og børn, der går i skole iført tøjmode fra Østeuropa i begyndelsen af 1900-tallet.

Og hvis du ikke allerede er ‘Shtisel’-fan, vil jeg varmt anbefale dig at se serien, inden du tager til Jerusalem.

Et must see: Holocaust Museum

Holocaust-museets kuppel med fotografier i Jerusalem.
Holocaust er en del af jødernes historie og på museet får gæsterne en bevægende og lærerig oplevelse.

Yad Vashem hedder Jerusalems Holocaust-museum. Her bliver den grumme virkelighed serveret uden nåde. Og det er præcis, som det skal være. Der er ingen pæne måder at udstille nazisternes folkemord på.

Jeg synes, at det er en af de mest betydningsfulde af Jerusalems seværdigheder, fordi det er så vigtig en del af den jødiske historie – ja, af verdenshistorien. Vi kan ikke lære nok om den periode, for den skal minde os om, at vi aldrig skal acceptere diskrimination og racisme.

Vigtige skrifter på The Israel Museum

Nu vi har bevæget os væk fra Jesus og ind i den moderne tid, skal dette museum også omtales. Det ligger i den moderne bydel, Vestjerusalem, hvor der stort set kun bor jøder. Museet er Israels nationalmuseum, som udfolder hele Israels historie på en smagfuld og interessant måde. Museets juvel er de berømte Dødehavsruller, der er udstillet i en bygning, som har form efter de krukker, skrifterne blev fundet i.

Men det er blot en del af det gigantiske museum. Her er alt fra moderne kunst til historiske brudekjoler, religiøse relikvier og farverige masker. Absolut en af Jerusalems seværdigheder, som man ikke skal gå glip af. Og så har et dansk arkitektfirma endda været involveret i det mageløse byggeri.

Grædemuren

Ældre jøde sidder ved grædemuren, en af Jerusalems seværdigheder
Grædemuren alias Vestmuren besøges året rundt af troende, som ligger sedler med bønner og ønsker ind i murens sprækker, sidder og læser toraen eller står vuggende og messer bønner.

I år 70 blev Herodes’ store, hellige tempel i Jerusalem smadret. Det eneste, der stod tilbage, var Vestmuren, som i dag også kaldes Grædemuren. Her kan man dagen lang betragte jødisk troende, der besøger dette hellige sted for at græde over templets fald, bede og læse toraen. Det må også være et must see af alle Jerusalems seværdigheder.

Pladsen er delt i to: Et sted for kvinder, et for mænd. Jeg har flere gange været i kvindernes område og mediteret lidt over tilværelsen, mens jeg sugede til mig. Det er meget stærkt at være der – religiøs eller ej – det spiller ikke en trille, for de bedendes religiøsitet er så intenst sitrende, at man bliver grebet af atmosfæren.

Udsigt til Grædemuren og den berømte moské - begge tilhører Jerusalems seværdigheder.
To af de vigtigste religiøse steder i verden for henholdsvis jøder og muslimer: Grædemuren alias Vestmuren og Tempelmoskeen, som turister desværre ikke har ret til at besøge længere.

På en heldig dag vil man kunne opleve børns bar mitzvah, som ses øverst i denne artikel. Det er en fest uden lige, men igen er kønnene adskilt, så når drengene fejrer bar mitzvah, må mødre, søstre og bedstemødre stå på stole for at kigge over hegnet. Bizart.

En gruppe kvinder har kæmpet for retten til dels af bære bedesjal, dels at læse toraen højt og dels få et område ved Grædemuren, hvor både mænd og kvinder kan være sammen. På trods af 30 års kap er det endnu ikke lykkedes.

De forskellige bydele

Jerusalem - gadeliv, hvor folk køber mad af en sælger.
Vi hører altid om stridigheder mellem jøder og muslimer, når det handler om Jerusalem. Sandheden er mere nuanceret og det jødiske kvarter glider umærkeligt ind i det arabiske i det gamle bydel.

Den gamle bydel med blandt andet Tempelmoskeen, Grædemuren og Gravkirken er opdelt i et kristent kvarter, et muslimsk, et jødisk og et kristent armensk. Jeg vil ikke komme ind på alle de krige og stridigheder, der har været i og omkring byen, men kan blot konstatere, at det er udramatisk at gå fra den ene bydel til den anden.

Hvis man er i Jerusalem i flere dage, kan en af dagene meget vel bruges til at slentre rundt og bare suge til sig. Indtrykkene er enorme – fra bazaren med de brogede tæpper til små butikker, der sælger krucifikser og ikoner.

Fra den slanke etiopiske jøde i afrikanske gevandter og med kalot til den blege hassidi-jøde med pjuskede slangekrøller ved ørerne og en imponerende, fyldig pelshat. Ja, fra en muslimsk kvinde formummet i en burka til en indisk kvinde med bar mave iklædt kulørt sari. Indtrykkene er enorme, eksotiske, fremmedartede.

Den gamle by er omkranset af en fire km. lang mur, hvor det ofte vil være Jaffaporten, turister kommer ind ad.

Dør i det arabiske kvarter i Jerusalem som illustration til artikel om Jerusalems seværdigheder.
Fotoet er fra det arabiske kvarter, hvor man blandt andet kan købe verdens bedste falafel og humus.

Flere indlæg om Israel

Her kan du snorkle blandt delfiner

Masada er rejsens højdepunkt

Negev-ørkenen i Israel er forunderlig smuk

Annonce

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *