Få steder i verden byder på så mange historiske steder samlet på så lille et sted. Det er som at gå rundt i et stort museum, hvad enten du er på opdagelse ude eller inde i et af de mange interessante bygninger. Malta er nemlig især domineret af én ting: tempelriddere!

Tekst og fotos: Anette Lillevang Kristiansen

Du skal ikke have gået rundt i ret langt tid inde i Maltas hovedstad, Valletta, før den står bøjet i neon for dig. Det her er ganske simpelt tempelridderland, intet mindre. Fra hvert eneste vindue i souvenirbutikkerne frister tempelridderfigurer knejsende højt til hest iført ridderhjelme, brynjer og skjolde.

Ja, der er gang i salget af postkort med tempelriddere, tempelriddersværd, billeder, bøger og drabelige film om de frygtløse ridende munkesoldater, der huserede under korstogene tilbage omkring 1200-tallet, hvor de beskyttede de kristne korsriddere, der var på vej mod Jerusalem.

Tempelridderne var let genkendelige på grund af deres hvide kapper med det røde malteserkors på brystet. I virkeligheden er korset, som også ses på Maltas flag, et Johanitterkors, fordi det er navnet på de tidligere tempelriddere, der senere slog sig ned på den lille ø i Middelhavet.

Overalt i Valletta finder man de kønne lukkede balkoner, som er karakteristiske for byen.

Mange blev henrettet

Mange af ridderne og herunder også Ordenes stormester blev taget til fange og senere henrettet under grusomme omstændigheder i Paris i år 1307, men det lykkedes nogle få af dem at flygte og senere etablere sig på blandt andet Malta. Her blev de blandt andet kendte for at drive et meget anerkendt og velanset tempelridderhospital, hvor patienterne af hygiejniske årsager spiste af sølv-tallerkener. Og historien om de ædle krigere – ja, den hænger ved, selv den dag i dag.

Malteserne er stolte af deres riddere, der i fordums tid kæmpede så blodet flød i stride strømme, og i dag slipper man altså ikke udenom tempelriddertraditionen, hvis man slentrer sig en tur ad Vallettas gågade centralt i byen.

Men Malta er også meget andet end rustningsklædte riddere på stolte gangere. Øen huser også verdens ældste stenkonstruktioner, der faktisk er ældre end Egyptens berømte Giza-pyramider, så der er mere end rigeligt at tage sig til, hvis sommerferien skal gå til den lille bitte ø syd for Italien.

Katedralen i Valletta

Katedralen i Malta
Katedralen i Valletta er ganske enkelt betagende. Da kirken er bygget af tempelridderne, er den dekoreret med riddersymboler, johanitterkors og guld i mængder, der synes helt overdimensioneret. De har i den grad været ved muffen, de tempelriddere.

Der sker én eneste ting, når man træder ind ad den store gamle port til katedralen i Valletta. Man bliver intet mindre end mundlam, ja, man glemmer simpelthen at trække vejret i nogle sekunder. Det syn, der møder én, er så betagende, at man ikke kan andet end at blive fuldstændig tavs. Kirken blev bygget af tempelridderne, og sjældent har man set noget mere overdådigt. Der er guld på guld og så mange detaljer, at man bliver fuldstændigt overvældet.

Alene gulvet er et helt studium værd. Det er nemlig oversået med mindesten over faldne riddere udført i det smukkeste kulørte marmor, så man kan få flere timer til at gå med bare at kigge på de mange vidnesbyrd over disse brave skæbner. Tager man en tur rundt i katedralen, benoves man mere og mere for hvert rum, man passerer.

Fin butik i katedralen

Det er svært helt at beskrive med ord, hvor storslået denne kirke er. Det er en af den slags steder, man skal se, for helt at forstå det og minderne om denne pragtkatedral sætter sig da også meget dybt i én. De står simpelthen mejslet ind i sjælen, som var de udført i massiv marmor.

Katedralen har en fin lille souvenirbutik, hvor man kan købe bøger, postkort og forskellige små gaver. Hvis man er historieinteresseret og især gerne vil vide mere om kirkens historie og tempelridderne, så kan det anbefales at købe en bog, gå hjem på sit hotel og læse og så tage en tur i kirken igen. Man opdager nemlig nye detaljer hver gang, man er der. Så sæt rigtig god tid til besøg i denne katedral – det er et helt igennemt unikt sted, der kræver tid og fordybelse.

Neolitiske templer

Sten,d er var neolitiske templer i Malta
Malta kan bryste sig af at have nogle af verdens ældste neolitiske templer, og man kan besøge dem alle. Det er også en god idé at tage på Det Nationale Arkæologiske Museum i Valletta, hvor man kan se modeller af templerne og studere genstande derfra.

Det er sikkert de færreste, der ved det, men pyramiderne i Egypten er (selvom de fleste tror det) faktisk ikke de ældste bygninger i verden. Det er bare dem, vi altid hører om. Malta derimod skulle være hjemsted for de ældste stenkonstruktioner på denne jord. Keopspyramiden, som er den ældste, blev bygget omkring 2560 f.Kr. og er altså rundt regnet ca. 4.500 år gammel.

På Malta kan man finde de såkaldte neolitiske templer, som stammer fra tiden mellem 3600 f.Kr. til 700 fr.Kr. Der findes i alt seks af disse templer (inklusiv templet på naboøen Gozo,) og de fleste af dem ligger frit tilgængeligt på jorden. En enkelt af dem ligger under jorden og kræver særlig tilladelse at besøge.

Tre af templerne på Malta er nemme at finde frem til og hedder Hagar Qim, Mnajdra og Tarxien. De to førstnævnte ligger ca. en halv kilometer fra hinanden og kan besøges på samme tid. Her får man også en flot udsigt over havet. Tarxien ligger inde i byen lidt syd for Valletta.

Vi kan ikke kommer udenom, at stederne mest af alt minder om kæmpedynger af gamle sten, meget gamle endda, men kaster man et nærmere blik på templerne, forbløffes man over bygherrernes omhyggelighed med opsætningen af stenene.

Ja, tankerne ledes endda lidt hen ad Stonehenge i England, og templerne menes da også i sin tid at have været brugt til tilbedelse af frugtbarhedsguder og naturguder og som eventuel observatorium i forhold til himmellegemer og stjernekonstellationer. Det giver fuldstændig mening, når man ser beliggenheden. Der er højt til himmelhvælvet og en uendelig udsigt over havet.

Rundkirken i Mosta

Rundkirken indenfor i Mosta på Malta
Den runde kirke i byen Mosta er et must see ikke mindst på grund af dens noget særprægede historie. Kirken blev ramt af en bombe under 2. verdenskrig, som borede sig ned gennem kuplen under en gudstjeneste, men som aldrig eksploderede. Derfor kaldes kirken forståeligt nok Mirakelkirken.

Kirken i byen Mosta midt på øen er afgjort et besøg værd. Mosta er et sødt og hyggeligt lille sted, hvor de lokale hænger ud på byens torv med vaffelis og iagttager gadelivet. Man tager tilværelsen afslappet i Mosta, og turisterne kommer der især for at se én ting. Byens runde kirke. Ikke nok med at det er en virkelig smuk kirke, både udvendigt og indvendigt, den har også en meget særegen historie. Ja, der er faktisk tale om intet mindre end et mirakel.

En dag, mens anden verdenskrig rasede i Europa og kastede sine dystre skygger over den lille ø, sad menigheden fordybet i gudstjeneste, da kirken pludselig blev angrebet af  200 kilo tung bombe, der ramte lige ned midt i kuplen.

Som et Guds mirakel eksploderede bomben ikke, men blev siddende fast oppe i tagkonstruktionen med spidsen faretruende pegende nedad mod de chokeret tilhørere. Stik imod al forventning skete der intet, og menigheden og præsten tog det helt bogstaveligt som en guddommelig indgriben i sidste øjeblik.

Spor efter bomben

Den dag i dag kan man se bomben på det lille museum til venstre for altret, og det er en ordentlig krabat. Der er ingen som helst tvivl om, at bomben ville havde anrettet fatal skade på kirken og formentlig havde dræbt de fleste af sognebørnene, men der blev altså trukket i trådene fra de højere magter, inden det kom så langt.

Ser man godt efter, kan man stadig se det sted i loftet, hvor bomben kilede sig ind. Der er en lille uregelmæssighed i mønstret i kuplen, men skaden blev udbedret og bomben bragt i sikkerhed. Så der er altså afgjort en grund til, at kirken i Mosta i lokale folkemunde bliver kaldt for mirakelkirken.

Mdina (Maltas tidligere hovedstad)

Stue i Palazzo Falson på Malta
I Mdina finder man Palazzo Falson, et gammelt middelalderpalads, hvor der i dag er museum. Huset har bl.a. været beboet af en svensk kunstner, hvis æstetiske sans bestemt ikke fornægter sig rundt omkring i de fine rum.

Hvis man er gået lidt kold i stahaj og turistmylder inde i Valletta, så er der kun én ting at gøre. Tag til byen Mdina. Mdina er omkranset af en høj bymur, ligger inde midt på øen, og er Maltas tidligere hovedstad. Dét, man først lægger mærke til der, er stilheden. Her er ganske enkelt mussestille, og borgerne i byen udbeder sig da også ro og fred, så det er et lidt specielt og meget fredfyldt sted.

Man kan slentre op og ned af de fine gamle gader og studere klassisk maltesisk/arabisk arkitektur, og især her kan man fornemme øens brogede fortid. Lidt britisk, lidt europæisk, en knivspids Italien og et skvæt arabisk Mellemøsten forenet i smuk harmoni.

Hus i Mdina på Malta
Byen Mdina, som er Malta gamle hovedstad, er et særegent sted med ældgamle middelalderhuse og komplet stilhed.

Mdina er en virkelig smuk og stemningsfuld middelalderby, og hvis man er interesseret i at dykke dybere ned i fortidens tempelridderhistorie, så kan man tage et smut forbi Palazzo Falson, der var Olof Frederick Gollchers (1889-1962) hjem. Han var af svensk afstamning og var kunstner og en ivrig samler af historiske genstande, så huset er fuld af de mest finurlige sager.

Men hvad der måske er lige så interessant i forhold til tempelridderhistorie, så er bygningen også berømt, fordi en af Ordens Stormestre, Philippe Villiers de l’Isle Adam, helt tilbage i 1530, boede i huset i en kort periode, da han besøgte Mdina. Så husets museum er fyldt med tempelriddereffekter og det fine bibliotek huser gamle værker og dokumenter fra den tid.

Tempelridderhospitalet

Trappe ved Tempelridderhospitalet i Valletta
Tempelridderhospitalet i Valletta udgør en af hoveddelene i Johanniter-ordenen. På dette hospital var man blandt de første, der fandt på at servere patienternes mad på sølvtallerkener, da sølv var mest hygiejnisk.

Er man på gåtur ned gennem Vallettas rustikke middelader-gader, så kommer man på et tidspunkt ned til havnen, og her går man forbi et af byens mere specielle steder. Det er egentligt ikke fordi, bygningen gør det helt store væsen af sig. Faktisk så kan man så let som ingenting overse den, men stedet har haft kæmpebetydning i forhold til Maltas tempelridderhistorie.

Det er naturligvis det gamle tempelridderhospital, jeg taler om. Grundpillen i Johanniter-ordenen, som tempelridderordenen kom til at hedde, da den slog sig ned på Malta. Grundlæggende var tempelridderne, som tidligere nævnt, krigermunke, men i fredstid beskæftigede de sig med alle former for velgørenhed, byggede hospitaler og tog sig af de fattige og de nødlidende. Så man grundlagde et tempelridderhospital i Valletta.

En anelse kuldegys

I dag er bygningen i brug som konferencecenter, men har et museum nede i kælderen, som er interessant at se. Det er nemlig her, selve sygestuen for de sårede tempelriddere i sin tid befandt sig.

Huset i sig selv er et smukt sted, for man fornemmer virkelig historien og mystikken. Nede i kælderen fører lange skumle gange rundt, indtil man stoppes af en jerngitterdør. Resten af kælder-labyrinten er lukket for nysgerrige turister.

Det er ikke uden en anelse kuldegys ned ad ryggen, man går rundt der, også fordi der spilles sagte middelaldermusik og voksdukker af tempelriddere ligger sårede og blodtilsølede rundt omkring. Det virker uhyre autentisk og meget nærværende – lad mig udtrykke det sådan.

Præsidentpaladset i Valletta

Guld i præsidentpaladset Malta
Grand Masters Palace er Maltas præsidentpalads. Tempelriddernes stormestre holdt til her og har man en speciel interesse i heraldik (læren om våbenskjolde), så er dette stedet. De lange gange prydes af flotte våbenskjolde i gulvet, udført i farvet marmor, og de er spændende at kigge nærmere på.

For lige at sætte prikken over i’et rent tempelriddermæssigt, så kan man passende slutte af inde midt i centrum af Valletta med et besøg i Grand Masters Palads – det nuværende præsidentpalads. Det ligger for enden af gågaden, blev bygget i 1571 og har været Stormestrenes domæne i flere hundrede år. Bygningen har dog også været tilholdssted for den britiske guvernør, da Malta var under britisk overherredømme, ligesom Maltas præsident har holdt til der.

Ikke alle salene er åbne for offentligheden, men man kan studere prægtige franske gobeliner, malerier af Stormestrene og flotte våbenskjolde udformet i marmorgulvet og så er de lange luftige gange rammet ind af ridderfigurere i rustninger. I midten af bygningen ligger der to skyggefulde gårdhaver, hvor man sætte sig og fordøje de mange indtryk.

Til paladset hører også et museum med våben, kanoner og rustninger i alle afskygninger. De mange genstande vises frem i den tidligere staldbygning og er en både flot og omfattende udstilling, hvor man blive klogere på Maltas glorværdige fortid. Grand Palace er det største palads på Malta og ligger ud til to torve med hyggelige restauranter og cafeer.

Læs mere om det lille land i Middelhavet på deres hjemmeside.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *