I fem måneder har jeg boet ved siden af Mosaisk Begravelsesplads på Nørrebro i Kbh. Jeg kan endda se ‘kirkegården’ fra mit køkkenvindue. Alligevel har jeg ikke været der. Det på trods af, at jeg altid har holdt af at besøge begravelsespladser og kirkegårde.

Nu kan jeg så endelig sætte flueben ved den historiske, jødiske begravelsesplads efter at have gået rundt mellem de gamle grave. En oplevelse, der satte tanker og følelser i gang. Og som gav mig mere viden.

Skæve sten på Mosaisk Begravelsesplads i Møllegade, Kbh N

Historien bag pladsen

Mosaisk Begravelsesplads fik allerede sin første “beboer” i 1600-tallet. Det var dengang, Nørrebro ikke var en del af København og der kun var møller og marker herude. I 1693 blev den unge juveler David Israel begravet efter familien havde fået kongens tilladelse. Året efter fik det jødiske samfund lov til at købe mere jord og oprette en begravelsesplads.

Jøder skal i jorden max. 24 timer efter deres død, så det var en stor forbedring, at man nu slap for at rejse helt ned til den nærmeste mosaiske begravelsesplads i Holsten. David Israels sten står endnu. Det samme gør 2.800 andre. I 1967 blev den sidste begravet på stedet, da pladsmanglen medførte, at man rykkede til Vestre Kirkegård.

Jødisk gravsten Nørrebro

Nazioffer og fordums kendisser

Jøder må ikke forstyrre gravfreden, så de sløjfer aldrig en grav. Det betyder, at vi i dag kan gå rundt blandt flere hundrede år gamle gravsten. Hver og et liv har en historie, mange har taget den med i graven, men der er også kendte navne på den tidligere pløjemark.

Stifterne af Bing & Grøndahl samt deres familie er for eksempel begravet her. Det samme er Niels Bohrs forældre og familien Melchior, der tog sig af H. C.Andersen i hans sidste år.

Gravsten for familien Bing på Nørrebro
Jacob Hermen Bing grundlagde porcelænsfabrikken Bing & Grøndahl sammen med sin bror, Meyer, og figurmaleren Frederik Vilhelm Grøndahl.

En sten, der gjorde særligt indtryk på mig, fortæller en grusom historie. Den 88-årige Eva Salomonsen blev sendt til kz-lejren Theresienstadt den 2. oktober 1943 og døde dernede kun 12 dage efter, hun blev fanget af tyskerne. Det kræver ikke meget fantasi at forestille sig den gamle kones angst og lidelser på turen derned og i selve lejren.

En hurtig googling viser, at hun er nævnt på Folkedrab.dk. Her fortæller Elias Levin om de danske jøders tilfangetagen og registrering: ‘Der kom af og til nye mennesker, og jeg havde især medlidenhed med fru Eva Salomonsen fra Bredgade.

Hun ankom dødssyg på en madras med to Røde Kors sygeplejersker. Med tårer i øjnene bad de to sygeplejersker for hende, men de måtte gå med uforrettet sag’.

Gravsten nazioffer
Eva Salomonsen var gammel og syg, da hun måtte afsted på den grusomme rejse fra København til Tyskland.

Den evige gravfred

De døde ejer deres gravsted til evig tid. Derfor kaldes begravelsespladsen ‘Evighedens hus’. 6.000 børn, unge og gamle er begravet her og hvis man scanner pladsens guide ind, når man kommer ind ad porten, kan man få historien om nogen af dem.

Vi får også historien om, hvorfor en gruppe gravsten har nøjagtigt samme højde og mål, hvor en anden gruppe gravsten skiller sig ud fra flokken. De fleste har udelukkende hebræisk tekst på stenen, nogle er på dansk. Uanset hvad, så er jødiske begravelsespladser aldrig prangende eller fyldt op med kønne buketter og fotos.

Gravsten på Mosaisk Begravelsesplads på Nørrebro, Kbh
Begravelsespladsen er blevet udvidet otte gange, siden den åbnede i 1693. I dag er den på størrelse med to-tre fodboldbaner.

Livet skal fylde mere end døden, og de levende blomster skal ikke plukkes for at mindes de døde. I stedet ligger man en lille sten på gravstenen efter et visit – for at markere, at der har været besøg. Det er interessant at få mere viden om jødernes historie i Danmark, og jeg fik overraskende meget ud af besøget.

Dels fordi det gav mig tid til at dvæle ved liv og død, dels på grund af den indscannede guides beskrivelser samt de små skilte, der er hist og pist.

Vil du vide mere?

Dansk Jødisk Museum viser de danske jøders historie fra 1600-tallet til nu. Museet holder til på Holmen i København. Adresse: Proviantpassagen 6.

Jeg har skrevet et indlæg om min fascination af kirkegårde. Du kan læse det her: Oplev livet og døden på alverdens kirkegårde.

Og så kan du i øvrigt læse indlægget om museer m.m., der har gratis adgang i København.

Praktisk information

Adresse: Møllegade 10, Kbh. N.

Åbent: Fra kl. 10 til 16 hver dag undtagen fredag og lørdag.

Begravelsespladsen holder lukket hele vinteren og på jødiske helligdage.

Mænd skal bære hovedbeklædning som kalot, kasket og hat.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *