Da kirkegården Père Lachaise blev indviet i 1804, havde Paris hårdt brug for en kirkegård. De døde blev stuvet ned i massegrave og byen manglede et sted at begrave dem på ordentlig vis. Alligevel blev det en begrænset succes. Kirkegården lå udenfor Paris og pariserne syntes, at det var alt for besværligt at transportere deres døde helt derud i det, der i dag er 20. arrondissement.

Hvad gør man så? Flytter kendissers legemer derud og håber på, at deres grave vil gøre kirkegården kendt? Det var præcis det, der skete i 1817. Moliere og La Fontaine blev hevet ud af deres grave og begravet på Cimetière du Père Lachaise.

Et udsnit af Peré Lachaise kirkegårds monumenter.
Mange familier er begravet i fine gravkapeller som her.

I dag er det Europas mest besøgte kirkegård og to kendisser er blevet til mange flere. Edith Piaf er begravet på sin families gravsted, Colette ligger her, Yves Montand og Simone Signoret ligeså, og Jim Morrison har den nok mest besøgte grav på hele kirkegården. Selv Oscar Wilde er stedt til hvile på den parisiske kirkegård.

Det samme blev den polske komponist Chopin. Det vil sige: Hans krop er begravet her, hans hjerte i Warszawa. Komponisten frygtede at blive begravet levende, derfor ønskede han at få hjertet skåret ud, den dag han døde.

Edith Piafs grav på Peré Lachaise i Paris
Edith Piaf er begravet på et familiegravsted sammen med sin anden ægtemand Theophanis Lamboukas. Tæt på hendes grav er fire af hendes elskere stedt til hvile.

Kirkegården Père Lachaise er som en eventyrlig have – hvis altså man kan kalde den enorme gravplads en have. Nogen steder går vi ad små stier med gamle gravsten, der står lidt hulter til bulter, andre steder er vi omgivet af gravkapeller af samme størrelse som kolonihavehuse og visse steder er der åbne arealer med en plæne og et monument. Således så vi flere mindesmærker for ofre i de tyske koncentrationslejre.

Ved indgangen er det muligt at få et kort, hvor kendte menneskers grav er markeret, Selvom vi gik rundt med kortet, for vi vild et par gange. Det gør ikke spor, for der er intet kedeligt ved denne kirkegård. Det er interessant at se de nyere grave med fotografier og friske blomster såvel som de gamle, der er så bedagede, at de afdøde forlængst er glemt.

Charlotte Giberts grav.
Charlotte Gibert står der på denne grav. Den kønne kvinde blev kun 32 år og mindes smukt her.
Gravsten med foto og blomster på¨kirkegård i Paris
I Danmark er det et sjældent syn at opleve fotos på en grav, men i katolske lande er det normalt at vise den afdøde. Jeg holder meget af den tradition, fordi den ærer den døde på en meget konkret måde.

Mest berømt er selvfølgelig Jim Morrisons grav. Så berømt at den er blevet indhegnet, fordi der konstant blev stjålet fra den. Derfor må vi nu stå bag det lille metalgitter og kigge ind til gravstenen med inskriptionen James Douglas Morrison, som var Morrisons fødenavn.

Det er tydeligt, at mange fans hopper over gitteret for at lægge blomster og dingenoter på sangerens grav. En flaske whisky er der også altid. Vi andre dydige står udenfor og sender kindkys eller placerer vores tyggegummi på træet ved siden af gitteret.

Ja: tyggegummi! En slank træstamme er blevet til et forvrænget kunstværk ved hjælp af tusinder af tyggegummistykker. Fans sætter deres tyggegummi på træet som et tegn på, at de har været her. Jeg gjorde det samme. Skik følge eller land fly…

James Douglas Morrison alias Jim Morrison er stedt til hvile her. Hvert år den 3. juli valfarter fans til graven for at markere Doors-sangerens fødselsdag.
Jim Morrisons grav med blomster osv. på Pere Lachaise kirkegård i Paris
Jim Morrisons grav er blevet sprayet til med graffiti gennem årene. Til sidst fik kirkegårdspersonalet nok og indhegnede hans gravplads. Det forhindrer ikke folk i at klatre over gitteret med en blomst eller mindeting.

Alles liv har forbandet nok en slutning, men nogens afslutning er så langt mere brutal og blodig end andres. På Père Lachaise findes flere monumenter over ofrene for Holocaust – blandt andet skulpturer af muselmænd, der er så realistiske, at det isner i sjælen at se på dem.

Den franske modstandsbevægelse under 2. verdenskrig har også sit eget monument, som er dramatisk og højtideligt. Det samme har de sidste 147 overlevende socialister og anarkister, der kæmpede for Pariserkommunen. De blev skudt op ad en mur i kirkegården og smidt i en massegrav i 1871: Mur des Fédérés.

Jeg kan varmt anbefale en gåtur på dette sted, som både kalder smil og tårer frem og som er en hyldest til levet liv og til døden.

Holocaust mindesmærke på Pere Lachaisekirkegården i Paris
Dette mindesmærke er opført til minde om ofrene i koncentrationslejren Oranienburg. Det er blot et ud af mange, rørende mindesmærker over Holocaust.

Åbningstider & transport

November til midten af marts: Hverdage kl. 8-17.30, lørdag 8.30-17.30 og søndag kl. 9-17.30. Midten af marts til og med oktober: Hverdage kl. 8-18, lørdag 8.30-18 og søndag kl. 9-18.

Jeg tog en Uber fra 11. arrondissement, det er billigt og effektivt. Du kan også tage metroen M2 og M3 til stationen Père Lachaise. Det er gratis at komme ind på kirkegården, som du kan læse mere om på Paris’ hjemmeside.

OBS: Vil du læse om en spektakulær kirkegård i København, skal du se mit indlæg om den jødiske begravelsesplads på Nørrebro.

Annonce

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *