Henad Negevørkenens støvede veje, forbi månelandskaber og klipper, langs stikkende planter og andet godt kører man til det luksuriøse Beresheet Hotel i Israel.

Det syner ikke af meget, når man drejer forbi en kedelig benzinstation, og ender foran hotellets hovedbygning, der blandt andet rummer receptionen: Stenhuse i samme farve som ørkenen, beskedne trætræpper op til husenes førstesal og en lille sti, der forbinder dem alle. Men allerede når man træder ind i receptionen, opdager man, at det er et ganske særligt sted.

Her er smagfuldt og smukt, alt er afstemt efter naturen. Og de gigantiske vinduer bagtil afslører en unik udsigt: Israels Grand Canyon alias Makhtesh Ramon.

En stjernenat der slår alt

Det er et romantisk hotel, men det er mere end det. Beresheet hotel i Israel er et labert spahotel. Det er for folk, der vil langt væk fra byens summen, og som ønsker forkælelse og fred. Og det får de. In the middle of nowhere med sovebyen Mitzpe Ramon som nærmeste nabo og stjernerne på himlen som aftenunderholdning.

Her kan man få massage i spaen, svømme i indendørs og udendørs pools, sætte sig ind i sauna eller hamam eller blot sidde på barens store udendørs terrasse og glo betaget ud over krateret, mens man nipper til et glas dyrt hvidvin.

Læs også mit indlæg om Jerusalem samt indlægget om at snorkle med delfiner i Eilat.

Ørkenudsigt fra Beresheet Hotel i Israel.
Beresheet hotel i Israel ligger med udsigt over ørkenen.
Annonce

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *